Et nyt lille forlag til små og store mennesker. Som alle andre små frø har vi store drømme for fremtiden: Hver udgivelse skal være et kunstværk.

  • Liv

    Så er vores første udgivelse kommet fra tryk. "Liv" er skrevet af Anne Sofie Allermann og handler om pigen Liv, der finder ud af, at det er dyr vi spiser, når vi spiser kød. Bogen er støttet af Merkur Fonden. Køb bogen her:

    Køb 
  • Stephanie Donsø

    Stephanie Donsø har illustreret vores første udgivelse Liv. Det har været et fremragende samarbejde, og vi glæder os til næste fælles projekt. Dyk ned i Stephanies magiske univers på hendes IG profil.

    Det gyldne blad 
  • Carls Fynske Barndom

    I april 2024 udkommer en gendigtning af Carl Nielsens barndomserindringer. Den handler om, hvordan en kunstner bliver til. Udgivelsen er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet. Lea Letén er i fuld gang med at illustrere bogen. Se hvad hun ellers har lavet på hendes IG profil.

    Lea Letén 

Forlaget Frø

er et helt nyt, lillebitte forlag med store ambitioner. Vi vil kun udgive billedbøger og kun af allerhøjeste kvalitet. Hver eneste udgivelse skal være et kunstværk i ord og billeder til børn og deres voksne. Alle bøger skal have noget på hjerte og de skal røre vores hjerter. Vi vil følge udgivelserne op med events og undervisningsmateriale. Følge med på vores Instagram side, hvor vi poster om, hvordan hverdagen ser ud på et lille nystartet forlag.

instagram

Anne Sofie Allermann

er forlagets stifter og ejer. Hun er børnebogsforfatter og debuterede i 2019 med ‘Hvorfor hedder jeg Ivan?’ hos ABC Forlag. Samme år vandt hun Grundtvigsk Forums børnelitteraturpris med ‘En fin sten’, der senere udkom hos Jensen & Dalgaard. Der har hun også udgivet ‘Tid’ og ‘Ophav’. Anne Sofie skriver om filosofiske emner på en enkel og relaterbar måde. Anne Sofie har en baggrund som arkitekt og billedkunstner. I 2023 blev hun valgt ind i IBBY’s bestyrelse.  Se mere om Anne Sofie Allermanns tidligere udgivelser ved at trykke på linket herunder.

allermann.dk

Anja Hitz

er forlagets medredaktør. Anja Hitz er selv børnebogsforfatter gennem mere end 20 år og har i omegnen af 25 titler bag sig. Hun er cand. mag i Filmvidenskab, har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kan også skrive dramatiker på sit CV. Se mere om Anja Hitz og hendes udgivelser ved at trykke på linket herunder.

anjahitz.dk

Manuskripter

Ligger du inde med et manuskript til en billedbog, enten i billeder eller ord, vil vi meget gerne se det med henblik på evt. aftale om et samarbejde. Er du et ord-menneske, foretrækker vi korte tekster på maksimalt 1200 ord. Det kan også være, der spirer en lille idé indeni dig. Bare kom med den. Det kan være, vi har lige det, der skal til for at få den til at gro. Vi vil helst have manuskriptet på mail: kontakt@forlagetfroe.dk. Vi garanterer ikke, at et eventuelt afslag bliver begrundet, men vi tilstræber det.

Kontakt